top of page

Tour de France & Nyborg Heldagsskole


2. juli kører Tour de France over målstregen i Nyborg. Og vi er med…
Østfyns Museer sætter fokus på cyklens historie i en lang række events og udstillinger - og det er der, vi er
med!
Vi arbejder på at bygge en kopi af Carl von Drais fantastiske dræsine cykel - i dag bedre kendt som en
sparke cykel.
På billederne her, kan du følge vores arbejde, som det skrider frem.
Cyklen er bygget helt i egetræ med håndsmede beslag fra vores egen smedje.

Egetræl er dyrt, så vi har brugt mange stumper, der er limet sammen for at få den rigtige tykkelse. Her lægger Alexander skabeloner ud på egeplanken, så vi kan save efter den.

11_edited.jpg

Så er første del af stellet savet til. Næste del bliver efterfølgende limet på plads, så vi opnår den rigtige godstykkelse.

Så er baggaflen ved at blive konstrueret. Det har været vigtigt at have store, målfaste tegninger og mange prøveopsætninger inden vi kan få cyklen til at hænge rigtig sammen.

Muhammet er ved at stoppe sadlen med ålegræs, så den bliver god at sidde på. Vi bruger ålegræs, da det var et almindeligt brugt stoppe materiale i 1800-tallet.

Simon monterer sadlen.

Og så er cyklen næsten færdig. Nu mangler den bare hjul. Hjulene skal lavet i egetræ med narv, fælg og eger. Det er et svært og specialiseret håndværk, som kommer til at tage os tid. Indtil de rigtige hjul er færdsige monterer vi skivehjul.

Der er rigtig meget matematik i et hjul med eger og narv. Hjulet måler 360 grader, der er 8 eger, et narv med retningsbestemte udboringer osv. osv. Her er Patrick i gang i GeoGebra. Opgaven er at lave en fuldstændig beregning af vinklerne fra det runde hjul til sammenbygningen af fælgens 8 elementer.

De gamle håndværkere havde jo ikke GeoGebra - så de tegnede og målte i hånden. Det gør vi selvfølgelig også. Den tegnede model overføres efterfølgende til en træplade i målene 1:1. Denne måleplade bruges som skabelon i den videre bearbejdning.

For at kunne styre samleprocessen bygger vi en masse Jiggs, der kan fastholde delene mens der bores og samles.

Her kan i se nogle af de Jiggs, vi lavede for at kunne bygge hjulet. Vi viser, hvordan de bruges, når vi samler hjulene længere nede på denne side.

bottom of page