Håndværkern er et skoleprojekt for unge, der har en mere praktisk tilgang til læring. Vi arbejder med de gamle grunhåndværk i træ og jern, samt enkelte anlægsopgaver og vedligehold af områder. Størstedelen af vores produkter er bestillingsarbejde fra museer, hvor vi fremstiller effekter til formidling og andet. Håndværkern er et fag i vores skema 2 dage om ugen - den resterende skoletid  bruger vi på at forberede prøver m.v. med henblik på at kunne blive optaget på en ungdomsuddannelse.

​

Forløbene træner vigtige elementer i det, at indgå i en ungdomsuddannelse samt at være på en arbejdsplads. Målrettede, længere praktikforløb giver mulighed for at afprøve forskellige fag og  arbejdsområder, samt skabe kontakt til arbejdspladser, man kan blive tilknyttet - måske også som lønnet eftermiddagsjob.

​

Hvis du er mulig kunde:

​

Håndværkern er næsten gratis at samarbejde med. Vi tager ingen timebetaling, men til gengæld tager vi os god tid og forventer, at vi er medinddraget fra jeres idé.

Vi bruger tid på at mødes med kunden og se en præsentation. Derefter tager vi hjem og beaebejder idéen til konkrete forslag, som vi fremsender eller mødes om. Når vi er enige, går produktionen i gang. Det er ofte første gang, vi skal producere et eller andet - så vi skal først forsøge os frem, og opsøge nogle, der kan tricks, inden vi selv kan komme i gang.

​

Pris:

​

Prisen er noget, de fleste går op i! Vi tager ikke som sådan noget for at producer effekter. Vi samarbejder med offentlige eller halvoffentlige institutioner, så enten handler i selv ind eller lader os gøre det på jers konto i forhold til materialer. Lønnen er altid aftalt på forhånd - og  det kan dreje sig om eksemplevis nogle materialer eller et stykke værktøj, vi efterfølgende beholder til projektets lidt beskedne værktøjsbeholdning.

​

​

Eksempler på ting, vi har bygget:

​

1: Gabestok. Gabestokken er et eksempel på et andet produkt, hvor vi måtte ty til de gamle håndværk. her fik vi smedet alle beslag incl. hængsler og låse til instrumentet - og ikke mindst søm. træarbejdet var her ganske let. Vi måtte tage hensyn til brugerne, der i modsætning til de oprindelige brugere, ikke måtte lide overlast - altså overvejelser over, hvor fast, man måtte opleve at være låst - ikke at få splinter - ikke at kunne vælte, så man kom galt afsted osv.

​

​

​

​

​

​

​

 

 

 

2: Markedsvogne. På det nye torv i Nyborg skulle museet bruge 2 markedsvogne. Her fik vi mulighed for at gå på opdagelse i, hvordan en markedsvogn omkring 1600 havde set ud. Vi fandt - med hjælp fra museet - en brugbar type. Denne omsatte vi till en model, så vi kunne finde ud af, hvilke delelementer, vi skulle bygge. Vi arbejdede i målestok og producerede arbejdstegninger, der var målfaste, til godkendelse. Største opgave var her at produere hjul. Der gik en del matematik til, inden det kunne omsættes til træhjul med træ narv og eger. Endelig skulle der smedes en ring, der skulle lægges om hjulet - her måtte vi igen finde en, der kunne kunsten og var villig  til at lære fra sig.

​

3: Rullerhest. En levende hest er både dyr og besværlig. Derfor udviklede vi denne stridshingst til Østfyn Museers brug, når man skullemopleve at være ridder til hest. Hesten skal ikke på stald, ikke på græs, ikke fodres og ikke have beskåret hove. Til gengæld skal den have et venligt skub bagpå for at komme frem. Hesten er bygget af kraftigt krydsfiner og stave over ryggen på et skelet af træ og udstyret med containerhjul.

​

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Ovenstående er gode eksempler på, hvordan det praktiske indgår i vores skoledag - og samtidig giver det et billede af, hvordan vi arbejer - og svarer måske på, hvorfor det kan tage tid at producere. Det skal give undervisningsmæssigt mening.

​